|
||||||||||||
| Der er siden 1925 udgravet 10
større dele af skeletter fra bardehvaler, der har levet i Gram-havet. Tre af
skeletterne er næsten fuldkomne med alle dele bevaret. Desuden er der fundet
enkeltknogler fra tandhvaler af marsvinstørrelse, samt, angiveligt, nogle
store tandhvaltænder, der minder om den nulevende kaskelothvals, men disse
fund er indtil nu så sparsomme, at de ikke kan danne basis for en nøjere
vurdering af tandhvalerne i Gram havet. |
|
|||||||||||
| letter betydelig og meget værdifuld, idet man kun ganske få
steder i Verden har lignende materiale. I tiden fremover vil museet derfor
bruge megen tid på beskrivelse af disse. Foreløbig er kun et af skeletterne
fra Gram leret blevet videnskabeligt behandlet, og dette har blandt andet
givet nye aspekter til vurderingen af hvalernes udvikling. Mange har undret sig over at der i et så lille område som Gram Teglværks grav, er samlet skeletter af så mange hvaler og flere teorier er blevet fremsat. Den mest sandsynlige er nok, at området omkring Gram, for 6 millioner år siden, var udformet som en eller flere havbugter, der, selv om de havde forbindelse ud til det åbne hav, var adskilt fra dette ved lave barrierer, eller ved en relativt snæver indgang. |
||||||||||||
| Måske har området været rigt på encellede alger, og dermed en masse plankton med småkrebs og -fisk, som har trukket bardehvaler til, og måske er disse ved et tilfælde, i deres søgen efter føde, kommet ind i havbugten, hvor de af en eller anden grund ikke har kunnet finde ud igen, hvorefter de er døde af sult. Vi ved det ikke, men teorien om en mere eller mindre lukket havbugt kunne også forklare det rolige aflejringsområde, der må have været under lerets aflejring, for leret har krævet "stille" vand, for at kunne synke mod bunden. |
 |
|||||||||||
| Hvalerne kan derimod ikke fortælle os noget om Gram-havets temperatur, idet i hvert fald nulevende hvaler ofte foretager lange vandringer mellem varme og kolde områder under deres søgen efter føde. | ||||||||||||
