Benfisk

Skildpadder

Foraminiferer

Mosdyr Snegle/Muslinger

Hajer

SKILDPADDER

Sæler

Hvaler

Søpindsvin

 

Havskildpadder udgør en artsfattig gruppe af store skildpadder, der kun kommer på land for at lægge æg. Lemmerne er udviklet til store flade svømmeluffer der, som hovedet, ikke kan trækkes ind under skjoldet, hvad der ellers er almindeligt hos mange andre skildpadder.

Læderskildpadden kan blive over 2 m lang og have en vægt på 500 kg. Dens skjold er specielt udformet og består af mange små, mosaikagtigt sammenføjede benplader, der er dækket af en læderagtig hud.

Der er kun gjort ét fund af havskildpadde i Gram leret og desværre er en del af dette gået tabt under 2. verdenskrig, under dets opbevaring i et tysk museum. To stykker, der var placeret i Danmark, er bevaret på henholdsvis Geologisk Museum, København og Midtsønderjyllands Museum, Gram.


Normalt lever havskildpadderne i tropiske have, men de kan nu og da træffes ved de danske kyster. Det er måske en sådan, forvildet gæst, der engang for 6 millioner år siden har svømmet rundt i Gram.
 

Bemærk: Miniaturerne er klikbar