|
|
| Skaller af snegle og muslinger
findes meget almindeligt i Gram. Hyppigst forekommer en hjerteformet
musling, Astarte reimersi, der er blevet opkaldt efter Martin Reimers, læge
i Gramby omkring 1880. Men også mange andre arter er almindeligt
forekommende. I alt er der beskrevet omkring 130, hvoraf de mindste kun er
få mm den største omkring 12 cm lang. |
Generelt er sneglene og muslingerne mindre i de
nedre lerlag end i de øvre, hvilket tyder på, at de her har levet under
mindre gode vilkår. Svarende til dette finder man, at indholdet af pyrit
(svovlkis, FeS2) i leret er størst i de nederste lerlag, og pyrit dannes i
havet især på steder, hvor der er dårlig ilttilførsel.
En del af de
skaller man finder, er gennembrudt af et lille cirkelrundt hul, der |
 |
| viser, at muslingen eller sneglen er
blevet angrebet og ædt. Fjenden er en af deres egne, en lille rovsnegl, Natica, der med sin raspetunge gennemborer snegle- og muslingeskaller, for at fortære husets beboer. |
 |
Hvis man findeler Gram leret og fører det gennem sigter
med stadigt faldende maskediameter, ned til 0,1 mm, vil man slutte med
en rest bestående af meget ens, aflange elliptiske partikler. Disse
repræsenterer sandsynligvis sneglens efterladenskaber, d.v.s. 6
millioner år gamle sneglelorte, imprægneret med pyrit. |
|
| Under sigtningen af leret kan man være heldig
at gøre en god "fangst" af små fossiler. Her ses 6 øresten, (en af dem
ligger midt i billedet), en del mosdyr-kolonier og mange små snegleskaller. |
 |
| Bortset fra snegleskallerne for neden er alle
billeder klikbar. |
|
     |
|