Hans Schack

Hans Schack (1609 - 1676) kom til Danmark i 1658 da krigs skyerne for alvor begyndte at trække sammen over landet.
På det tidspunkt var han allerede anset som en stor militær kapacitet. En mand, som Frederik III (1609 - 1670) ønskede at hverve.

Hans Schack blev født i Angel i Sydslesvig og tilhørte den Sachsen-Lauenburgske adel.

Han valgte tidligt den militære løbebane og uddannede sig med tiden i dansk, svensk og fransk krigstjeneste. Fæstningsværker var bl.a. et af hans specialer.

Under svenskekrigene (1657 - 1658) var han bl.a. organisator af forsvaret i København. Under "Stormen på København" i februar 1659 modstod Københavnerne under Hans Schacks ledelse de svenske lejetroppers forsøg på at indtage byen.
Efter denne bedrift belønnede Frederik III ham bl.a. ved at tilstå ham Schackenborg i Møgeltønder, som livsvarigt len. I 1671 ophøjedes han til den danske adel og modtog elefantordenen.

Hans Schack køber Gram gods

Under Frederik III´s mange forhandlinger med de europæiske fyrster var der især en person, som gjorde sig bemærket. Det var en mand ved navn Dionysivs von Podewils, kongens gesandt, som rejste rundt og forhandlede på kongens vegne.
Han kom i besiddelse af Gram men døde tidligt. Enken som sad på Gram magtede ikke at styre godset, der endte med at gå på tvangsauktion d. 31. dec. 1663.

Hans Schack sendte en "stråmand", som skulle byde på godset. Det samme gjorde grev Rantzau til Visby, hvorfor de to stråmænd til sidst endte med at overbyde hinanden på tvangsauktionen.
Efterfølgende ordnede de to grever handelen imellem sig, således at Hans Schack købte godset for 14.000 rigsdaler.

Godset Hans Schack overtog var i en sørgelig forfatning. Hvem, af omegnens bønder de svenske lejetropper ikke havde ombragt, tog pesten livet af.
Af de 830 sjæle, der hørte under Gram Sogn og godset, var der kun godt 70 tilbage.

Hans Schack fik installeret bønder fra andre egne af landet i de tomme bøndergårde. Og da det ikke slog til, indsatte han nogle af sine gamle soldater.
I et brev til greven beklager godsforvalteren sig over de fattige personager han må installere i de tomme gårde. Såsæd, husgeråd, kreaturer, høns og gæs må man forsyne dem med - "dog ikke børn, thi dem hafuer de til hobe"

Omkring 1667 påbegynder Hans Schack ombygning af Gram Slot. Sydfløjen tilføjes. For ikke at skulle fragte brændte sten for langt til byggeriet søgte man efter - og fandt - en brugbar stenfri forekomst af ler lige udenfor Gram.

En stor jæger

Det fortælles om Hans Schack at han elskede at tage på jagt. Nogle mente at han havde købt Gram fordi omegnen omkring godset var særlig skovfyldt, hvilket stod i kontrast til det barske landskab omkring Møgeltønder.
Feltherren, som han også blev kaldt, havde en sær forkærlighed for at praktisere drivjagt - en jagtform, hvor jægeren på hesteryg, rider byttet træt for derefter at nedlægge det.
Hans Schack havde en særlig metode til selve nedlæggelsen. Efter at have redet byttet træt piskede han det ihjel med en hundepisk.

Da han således en vinterdag forfulgte en ræv, smuttede ræven over en træstamme, der lå henover Gram å. Hans Schack mente, at hvad ræven kunne, kunne han også. Han satte derfor sporene i siden på hesten og forsøgte at ride over stammen. Men ak! Hesten gled på den glatte bark og hest og rytter styrtede i åen, der drev med store isflager.

Heldigvis for feltherren stod der to skovhuggere tæt ved, som straks ilede til hjælp. Ved fælles hjælp og en lang gren fik de trukket den drivvåde adelsmand op af åen.
Nu skulle man jo tro, at han pænt takkede for sit liv, men se om han gjorde! Idet han sprængte af sted, råbte han "Hvor fanden blev ræven af?"
Det siges at man stadig kan møde feltherren på hesteryg i de natmørke skove omkring Gram, jagende med et par hunde og en hundepisk.