|
Istidslandskabet Danmark er et
kulturlandsskab, der siden afslutningen af sidste istid har skiftet udseende
mange gange. Ændrede klimaforhold er den vigtigste faktor for udvikling af
flora og fauna, men menneskets indflydelse på landskabet har også haft
afgørende betydning.
Ser vi nøje på de jordlag som er afsat lige efter at isen forlod landet,
finder vi lag der vidner om et forblæst og koldt landskab. Ikke mange
mennesker har set det og der findes ingen skriftlige kilder eller
overleveringer. Men jordlagene indeholder mange informationer, der fortæller
os hvordan plantedækket må have set ud.
Plantepollen viser at landet lå hen som tundra. Nogle steder voksede der
hele tæpper af nøjsomme planter i form af rypelyng, klokkeblomst og
stenbræk. På de sandede områder voksede der havtorn, pil og lidt enebær. Vil
man se noget der ligner lidt i dag, skal man til Island eller Grønland.
Formål:
At opnå kendskab til det danske landskab og dets geologiske opbygning. Turforløb:
På ekskursionen i midtlandet - på tværs og på langs af bakkeøer,
smeltevandssletter, m.m. opleves og beskrives midtlandets istidslandskab .
Naturvejlederen fortæller og diskuterer landskabets dannelse med eleverne.
Turen foregår på cykel eller i bus. (Cykel er bedst!) Aktiviteter:
Vi tegner, (eller fotograferer med mobiltelefon eller digitalkamera)
landskabet som vi ser det, her og nu, diskuterer landskabselementer og deres
dannelse. Vi ser også nærmere på områdets jordtyper, og diskuterer om
forekomsten hænger sammen med dannelsen.
Praktiske info:
Husk praktisk tøj, (vandtæt fodtøj) da vi skal ud i landskabet, hvor der kan
være høj våd vegetation.
Før turen:
Eleverne har hjemme arbejdet med begreberne: Bakkeø, smeltevandsslette,
randmoræne og afgrænset landskabstyperne på topografiske kort. Gå på
internettet og søg i Google eller en anden søgemaskine efter billeder af
bakkeø, tunneldal, ås, hedeslette, randmoræne, gletscher osv. Efter turen:
På turen blev der indsamlet jordprøver af karakteristiske geologiske
landskabsformationer. Efter hjemkomsten beskrives prøverne nøje, og
forekomsten plottes ind på kortet med landskabselementer (bakkeø,
smeltevandsslette, osv.)
tilbage |