Sæt fokus på et sundt arbejdsmiljø

Et hæve sænkebord eller en justerbar kontorstol kan gøre meget.Trivsel er et af de vigtigste emner, når vi i Danmark snakker om vores arbejdsmiljøer. Det er nemlig vigtigt – både for os selv, men også firmaerne – at de ansatte trives i det arbejdsmiljø, som de befinder sig i til daglig. Det kan både gøres sundt i forhold til diverse arrangementer, der bliver holdt på arbejdspladsen med bevægelse i fokus, eller på den måde, som de ansatte kommunikerer på. Langt de fleste firmaer har haft mere fokus de seneste år på, at de ansatte skal befinde sig i miljøer, hvor man ikke skal være nervøs for at åbne munden og sige sin mening.

Et sundt arbejdsmiljø kan også komme an på den måde, som de ansatte bevæger sig/sidder i løbet af den tid, de er på kontoret. Det være sig når de sidder ved skrivebordet eller arbejder ved computeren. Mange danskere oplever nemlig at få hovedpine, ondt i ryggen eller andre smerter i løbet af en arbejdsdag.

Heldigvis er der flere metoder, som kan aflaste smerterne og gøre din arbejdsdag bedre. Blandt dem er de ergonomiske kontormøbler, der i høj grad indstiller efter din krops behov. Ikke ligesom traditionelle kontormøbler, der ofte har begrænsede indstillingsmuligheder. Med enten en ergonomisk kontorstol eller et justerbart hæve sænkebord kan du gøre din krop en stor tjeneste.

Indstiller sig efter kroppen – ikke omvendt

Den ergonomiske kontorstol har oplevet en stor popularitet over de seneste år. Materialerne og formen er nemlig udviklet til at tilpasse sig din krops behov, så du både sidder komfortabelt og samtidig kan koncentrere dig om dit arbejde. En naturlig og behagelig kropsstilling forbedrer blodomløbet i kroppen, således, at du undgår at døse hen i løbet af eftermiddagen.

En vigtig ting, der også er kommet mere fokus på, er metoder, hvorpå man kan dyrke en let form for motion på arbejdspladsen. Det er både sundt for kroppen, men giver også en vigtig variation i kroppens position, så du ikke sidder eller står på samme måde alt for lang tid ad gangen. Her er hæve sænkebordet en god hjælper, da du kan indstille det efter højde, alt efter om du står almindeligt, sidder ned eller vil lave nogle gode øvelser for kroppen. Klassikeren er små, lette squats, men også balanceøvelser kan nemt eksekveres ved skrivebordet. Et par minutter pr. time er mere end rigeligt for din krop.

Du er velkommen til at dele...Share on LinkedInShare on Google+Share on Facebook