Det er nemt at komme i alkoholbehandling

I Danmark er der rigtig mange mennesker, der drikker alkohol. Vi er det land i hele europa, der procentvis har det største forbrug af alkohol pr. person, og det betyder også, at hele tolv procent af Danmarks befolkning over atten år, drikker så meget alkohol, at det kan kendetegnes som et misbrug. På trods af dette er det dog langt fra tolv procent, der får behandling for de alkoholproblemer, de døjer med. En forklaring på dette kan sagtens være, at mange alkoholmisbrugere tror, at det er omkostningsfuldt og besværligt at komme i gang med en behandling. Sådan forholder det sig dog ikke. Det er nemlig en meget let og overkommelig proces, hvis man gerne vil i gang med at få hjælp. Her får du en guide til, hvordan man kan komme i gang med at få hjælp til de problemer, man kan have.

Undersøgelse (PDF): Overforbrug af alkohol skaber store kommunale omkostninger

Guide: Sådan kommer du i alkoholbehandling

AlkoholbehandlingVil du have rådgivning og behandling, så du kan ændre det forhold, du har til alkoholiske drikke som øl og spiritus, skal du være opmærksom på i hvert fald tre ting.

  • Du kan få alkoholbehandling, uanset hvor du bor
  • Du kan være anonym, hvis du ønsker det
  • Der er garanti for behandling

Først og fremmest er det vigtigt at fremhæve, at du, uanset hvor du bor, kan benytte dig af de kommunale tilbud, der er i din kommune. Er du i tvivl om hvilke tilbud, der helt konkret er, kan du enten slå det op på nettet, eller besøge din kommunes alkoholbehandlingscenter, hvor du hurtigt kan få vejledning. Du kan være anonym, hvis du ønsker det, og du skal samtidig være opmærksom på, at du, uanset hvor du bor, har krav på at komme i behandling senest 14 dage efter, at du har henvendt dig til din kommune. Bemærk også at flere kommuner samarbejder med private virksomheder, der er godkendt til at yde ambulant alkoholbehandling af den pågældende kommune, hvilket er din garanti for en professionel alkoholbehandling.

Du er velkommen til at dele...Share on LinkedIn
Linkedin
Share on Facebook
Facebook